Studieliv 

Vi mener at et godt studiemiljø er en forudsætning for et godt studieforløb. Hos The Academy har vi derfor valgt at have forholdsvis få elever per klasse, så du hurtigt kommer til at kende alle dine medstuderende – både på tværs af klasser og kulturer.

Du vil finde nye venner blandt dine medstuderende, på ekskursioner eller forskellige projekter, og på den måde får du skabt et internationalt netværk, som vil vare hele livet. Internationalisering og globalisering er en stor del af vores hverdag - og ikke kun som eksempler i undervisningen.

Socialt netværk
Som studerende på The Academy får du mange muligheder for at skabe et socialt netværk. På studiet vægtes gruppearbejdet højt, og ofte vil det være i disse grupper at den første kontakt skabes.

De studerende former ofte selv grupperne ud fra fælles interesser, valgfag eller simpelthen for at støtte hinanden i studiet. Dermed er gruppearbejdet en fantastisk mulighed for at lære hinanden at kende.